Jesus løste os fra vore synder.

Fra Bibelsk-Tro
Nr. 5 - 2011.
Af Asger Jensen.
(Dansk version)

”Han, som elsker os og løste os fra vore synder, med sit blod” (Johs. Åb. 1,5b)

Det er ikke det mest enkle at erkende sin ugudelighed. Det er heller ikke let, at stå i den situation, hvor jeg må indrømme, at jeg er fortabt. Heller ikke efter de mange år, som kristen. For jer er jo stadig fortabt, i og med mig selv, om jeg så ellers kan vise et pænt liv frem udadtil. Det onde hjerte sidder der jo stadig. Og det kan være en pinlig oplevelse i det daglige liv, som kristen.

Der er nogle sangstrofer jeg husker fra min ungdom, som lød sådan: ”Jeg viste mig glad, i vennernes rad, mens hjertet var nær ved at briste, men det var der ingen, der vidste.”

Udadtil, det, som andre kan se af min kristendom, det må jo gerne tage sig godt ud. For jeg vil helst ikke afsløres alt for meget. Men så er det jo sådan, at inderst inde, dér kendes nøden, synden og ugudeligheden. Åh, hvor er det sandt, som Rosenius synger: ”Mit hjerte har endnu i sig, det gamle æbles bitre galde.”

Mon ikke der findes mange hjerter i dag, som er ved at briste? De går i ensomhed og kæmper kampe. Har det vanskeligt med at betro sig til andre. Det hele kan forekomme dem håbløst og meningsløst. Og ikke andre end dem selv, ved det. Og dog! Der er jo én mere, som ved det, og som kender situationen fuldt ud. Og det er Himlens og jordens skaber. Sådan erfarede David det og som vi kan læse om i Salme 139, 3: ”Enten jeg går eller ligger, ser du det, du kender nøje alle mine veje.”

Jeg vil gerne minde om, at kender du lidt til de oplevelser jeg her nævner, og hvor du står i den situation, at du synes, at bag den ydre synlige skal, der huser du en kristendom, som ikke alene er mangelfuld, men også mislykket og håbløs. Har du det sådan, så prøv at vende dit øre og øje og hjerte til Guds ord. Prøv at SE hvad det er Gud i sin store nåde vil skænke en synder, som oplever sig ugudelig og fortabt.

Jeg vil da begynde med at sige, at uanset hvordan menneskers kristendom end former sig, så er det helt afgørende, at sand kristendom kun består af ét, nemlig den kraftkilde som hedder JESU KRISTI BLOD.

Det er blevet sagt af den tyske præst F. W. Krummacher: ”Hele Skriften, alt i Guds ord, er skrevet med Kristi Guds Søns blod.” Men verden, den store masse af mennesker på jord vil ikke vide af Kristi Blod. Og vi ved også, at mange siger, at talen om Jesu blod, det har vi hørt nok om. Da er det vigtigt at understrege, at Jesu Kristi blod, det indeholder en kraft og betydning ind for Guds hellige ansigt, som intet menneske kan forstå. Jesu Kristi blod er så højt værdsat hos Gud og i hans ord, og tillagt en så høj ´kvalitet`, at uden dette Jesu Kristi blod vil et hvert menneske gå evigt fortabt, om han kalder sig aldrig så meget med kristennavnet og fører et nok så godt og fromt liv.

Hebr .9, 22 siger, ”at uden blod bliver udgydt, bliver ingen synd tilgivet.” Dvs., at muligheden for tilgivelse af synd er kun til stede ved troen på Jesu Kristi offerdød på Golgatas kors. Og da dødsenglen gik gennem Egypten (2. Mos.12) læser vi hvad Herren siger i vers 13: ”Når jeg ser blodet, vil jeg gå jer forbi. Intet dødelig slag skal ramme jer når jeg slår landet Egypten.”

Efter disse herlige ord vil en kristen aldrig blive træt af at høre talen om Jesus Kristi blod. Han vil gerne høre det igen og igen, for bare det, er blevet hans liv og et og ALT.

Så læser vi i 1. Johs. 1,7: ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” Dette er vejen for os alle. At vandre i lyset er at lægge sit liv daglig frem for den levende Gud.

Så er det sådan, at den kristen, som har lært sig selv lidt at kende, ud fra Guds ord, ved noget om hvilken situation han befinder sig i. Derfor synger han ofte med på sangen af Per Nordsletten (Sangboken 461): ”O min Frelser så kjær, Hvor elendig jeg er Med et hjerte fordervet af synd! Ifra hode til fot, Hjertets innerste rot, Kun en eneste masse af synd.” Men da synger han også videre: ”Fremfor alt la ditt blod, Denne rensende flod, Være daglig mit kjæreste sted Hvor jeg senker meg ned, Hvor jeg finder min fred – Herre, det er det største, jeg vet.”

Sådan viser den Hellige og Almægtige Gud syndere hen til Jesus og det er bare hans blod, som gælder ind for Guds ansigt. Og den dag vi skal stilles for Guds domstol er der bare ét, som er afgørende, og det er, om du og jeg har fået del i dette Jesu Kristi blod. Og har vi det, da kan vi allerede nu juble med profeten Esajas, som siger i kap. 61,10:

Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban og som bruden sætter sine smykker.”

Virkeligheden er, at dine og mine synder, dem, har Gud taget og lagt på sin egen Søn. Og det er her, på Sønnen, at Gud lader straffen for vore synder ske fyldest. Tænk, vore synder ligger på Jesus og ikke længere på os. Det er det eneste sted dette virkelig kunne ske. Det er en fyldestgørende handling fra Guds side. Sket ved Jesu blod.

”O Lammets blod, det dyrebare blod,
Som gav mig liv da jeg ved korset stod.
Det er min trøst i al min sorg og nød,
Min trygge ankergrunn i liv og død.”
(Sangboken 279)